|
|
 |
| Ølands brakvandsgedder huggede lystigt |
 |
|
 |
| Skribent: Jørgen Christensen |
Udgivet: 23.10.2006 10:57 |
Forventningerne om et godt ørredfiskeri var store, da 10 mand fra foreningen torsdag den 12. oktober satte kursen mod øen Øland ved Sveriges østkyst.
|
| 12/15-10-2006, Øland (Sverige), Brakvandsgedde, Jørgen Christensen |
| Netop nu burde de store blanke ørreder være i topform og på evig jagt efter føde inden den tilstundende vinter. De fleste steder i Sverige er der netop nu fredning ved kysterne, men da Øland ikke har åer med ørredopgang, så er fiskene her hovedsageligt blankfisk, som ikke skal på gydevandring i år, hvorfor fiskeri fortsat må udøves.
Fremme ved målet, Hälluddens Stugby ved Byxelkrok på nordspidsen af øen, blev grejet hurtigt pakket ud. Vi kunne nemlig lige nå et par timers fiskeri inden mørket sænkede sig. Det indledende fiskeri gav dog blot et par mindre gedder, mens vi ikke så noget til ørrederne.
Næste morgen kl. 6.00 var der fuld aktivitet i hytterne, og de første fiskere var ved fiskepladserne allerede inden det blev lyst. Der blev gået ivrigt til sagen, men det viste sig, at det var gedderne der dominerede fiskepladserne. Vandet var åbenbart stadig for varmt til ørrederne. Svenskerne har jo haft en sommer lige så flot og lang som vor egen. Henrik Olesen fra Korsør fangede dog en enkelt ørred på godt 2 kg, ligesom flere havde kontakt med blankfisk, som imidlertid tog meget forsigtigt eller blot fulgte efter blinkene uden at hugge.
|
| 12/15-10-2006, Øland (Sverige), Brakvandsgedder, Jørgen Christensen |
| Lørdag morgen var vi igen ved kysten før fanden fik sko på, men desværre gentog historien sig. Godt geddefiskeri, men meget træge ørreder. Vi så også en del blankfisk springe 200 – 300 meter ude, så langt ude, at vi ikke havde en jordisk chance for at nå ud til dem. Dagen gav dog en enkelt ørred til turleder Jes Hansen.
Et par deltagere forsøgte at fiske med Gulp kunstagn, hvilket gav 9 skrubber, så det virker altså også derovre.
Turens samlede resultat blev 52 gedder, 2 havørreder og 9 skrubber, hvilket vel må siges at være meget pænt for fiskere der ikke er lokalkendte, men en halv snes af gedderne måtte dog gerne have været havørreder i stedet.
|
| 12/15-10-2006, Øland (Sverige), Ørred, Henrik Olesen |
|
 [printer venlig side] | [tip en ven]
|
|
| Søg i nyheder og artikler |
|
 |
|
|
Søgemaskinen forsøger at finde sider, der indeholder alle de ord, der er indtastet i din søgning. Hvis det ikke giver noget resultat, forsøger den at finde sider, der indeholder et eller flere af ordene fra søgningen. |
 |
|
|
 |
 |
Henter billeder, vent venligst... 
|
|
 |
|