Genveje
Bliv medlem
Fiskekort/priser
Reserver en facilitet
Tilføj billed til galleri
Pokalkonkurrence 2012
Pointkonkurrence 2012
Program 2012
Fiskevande
Seneste nyt
Nyt nummer af FiskeØjet online på hjemmesiden
25.04.2012 22:34 [læs mere]
Både lagt i søen på Tystrup sø
16.04.2012 22:35 [læs mere]
Isfiskeriet i 2012
19.02.2012 10:54 [læs mere]
Referat fra generalforsamling 2012
17.02.2012 17:28 [læs mere]
Hitra
Skribent: Jes Hansen Udgivet: 17.09.2007 07:57
I perioden 27/4 til 4/5 2007 drog vi 3 forventningsfulde lystfiskere, Gert og Jes fra Slagelse og Kurt fra Korsør, til Norge, nærmere bestemt øen Hitra ud for Trondheim, for at dyrke noget seriøst havfiskeri i en uge.

Klik for at forstørre - 03-05-2007, Hitra, Lubbe, Jes Hansen
03-05-2007, Hitra, Lubbe, Jes Hansen
Vores fokus var rettet imod de store sej, som sammen med silden trækker ind i disse farvande om foråret. Egentlig ville vi gerne have været der 14 dage senere, hvor vi ville have været helt sikre på, at trækket ville være på sit højeste, men da alt var optaget i denne periode, tog vi en chance og bookede den før nævnte periode. Vel ankommet til Hitra Turistservice for indskrivning og afhentning af søkort fik vi at vide, at de store sej endnu ikke var kommet som vi ellers havde håbet, men at der blev taget masser af andre fisk.

Okay, det skulle ikke slå os ud af kurs. Vi var trods alt kørt 1400 kilometer, så det var bare med at få det bedste ud af det. Så ned til vores lejede hus og pakke ud, hvorefter det gik videre ned til havnen med grejbokse og stænger. Ingen grund til at spilde tid med at hvile.

Til vores disposition havde vi en dejlig 24 fods aluminiums fiskemaskine med 80 HK under dækket samt tanken fyldt med 300 liter brændstof, så det var bare med at komme i gang. Og der var masser af andre fisk end store sej. Dagene gik med fiskeri efter lange, torsk, lubbe og hvad der ellers måtte bide dernede i mørket. For det meste blev der anvendt bundmede tackel samt agnede pirke og fiskeriet foregik som oftest på 100 – 200 meter vand.

Klik for at forstørre - 02-05-2007, Hitra, Lange 33,000kg/1,7cm, Gert Hansen
02-05-2007, Hitra, Lange 33,000kg/1,7cm, Gert Hansen
Turens højdepunkt indtraf dag 4, hvor vi lå i en rende imellem et undersøisk rev og land og hvor bunden for det meste bestod af sand. Tanken var, at vi ville prøve, om der skulle stå en helleflynder. I stedet fik vi et par pæne langer op til 5 – 6 kg. Dybden sagde 110 meter, da Gert lagde sin stang i stævnen for at hente sin madpakke ved styrepulten. Da han havde en agnet pirk ved bunden, holdt han dog samtidig øje med stangspidsen. Lige som han skal til at åbne for maden, kommer der et par små nyk i stangen. Årh for f….., man har da heller ikke fred. Nå, op og give et solidt modhug. Og bang. Stangspidsen pegede bare direkte ned i vandet. Og så startede et veritabelt tovtrækkeri ellers. De første 15 – 20 min. gik med, at Gert fik 2 – 3 meter line på hjulet, hvorefter han måtte give 4 meter tilbage. På et tidspunkt var han faktisk usikker på, om det ikke bare var et solidt bundbid han stod og hev i. Men efter 20 – 25 min. begyndte han at få lidt mere line ind og stille og roligt fik han kontrol over fisken. Så startede gætterierne ellers på, hvad karlen måtte veje. Ud fra fiskens opførsel var vi ikke i tvivl om, at det var en pæn lange, Gert havde fat i og gættene gik på 15 – 18 kg.

Da fisken langt om længe dukkede op til overfladen med bugen i vejret, stod vi 3 målløse mennesker og kiggede på en mindre ”hval”, der lå 30 – 40 meter fra båden. Hold da kæ.. for en fisk. Gert fik stille og roligt trukket den store lange ind til bådsiden, hvor jeg med et rask tag gaffede den i underkæben. Så var det jo bare at løfte ”svinet” ind i båden, men nej. Med en hånd på rælingen for støtte og kun en arm til at løfte fisken, måtte jeg have hjælp af Kurt med gaf nr. 2. Så gik det og der udbrød da også vild jubel, da først den store fisk lå sikkert på dækket, og havde modtaget et par ordentlige bask i panden. Aldrig havde vi set så stor en fisk. De sædvanlige billeder ombord skulle selvfølgelig tages, men her kneb det også. Gert måtte have lidt hjælp til at løfte fisken fri af dækket, men det lykkedes da til sidst. Vel i havn udløste fisken da også paparazzi lignende scener, da de andre lystfiskerturister, hovedsagligt tyskere, så den store lange.

Det tog det meste af en halv time, inden vi kunne få lov til at komme ind i renserummet og få vejet og målt fisken. Og vægten var imponerende 33 kg. Længden var 1,73 meter. En fisk, som Gert næppe glemmer og som vi andre altid vil have i baghovedet, når det ”nykker” dernede, for det kunne jo være……..

En pragtfuld tur, hvor vi havde godt vejr stort set alle dagene og hvor vi fangede i alt 13 forskellige arter fisk. Såfremt det skulle interessere andre at komme på havfiskeri i Norge, kan det varmt anbefales at benytte Hitra Turistservice, da forholdene her altid er i top, både hvad angår boliger og både.

[printer venlig side] | [tip en ven]

Søg i nyheder og artikler
Søgemaskinen forsøger at finde sider, der indeholder alle de ord, der er indtastet i din søgning. Hvis det ikke giver noget resultat, forsøger den at finde sider, der indeholder et eller flere af ordene fra søgningen.



Powered by NHL Data - eZ Publish Open Source CMS
Optimeret til PC: IE 7+, Firefox 2+, Opera 9+, Google Chrome 4+

[Sitemap]
Nyeste billeder i galleriet
Henter billeder, vent venligst...