| Slagelse vandt bymatch |
 |
|
 |
| Skribent: Jørgen Christensen |
Udgivet: 29.01.2007 14:04 |
Slagelse vandt bymatch - men fangsten var ringe.
Fisk var der ingen af, da foreningerne fra Køge, Sorø og Slagelse tørnede sammen søndag den 21. januar i den årlige dyst i havfiskeri på Øresund. Forventningerne var ellers store nok, idet der først på måneden var taget pænt med fisk. Den ene storm og kuling efter den anden havde dog siden rørt så meget rundt i vandmasserne at fiskene bogstavelig talt var spredt for alle vinde. Selv dagen og natten frem til dysten stod den på storm og kuling over hele landet, men vinden havde dog lagt sig så meget i løbet af natten at arrangementet kunne gennemføres.
Og så blev ellers der fisket på alle de kendte pladser nord for Helsingør, men havet var uendelig tomt og intet kom på dækket. Op ad formiddagen foreslog skipper Kim Knudsen lidt drivfiskeri i stedet. "Ellers finder I ingen vinder i dag", lød det. Det har jeg aldrig hørt Kim Knudsen sige før i højsæsonen for stortorsk. Nå, - men det blev forsøgt, og i de næste par timer kom der 3 meget små torsk på dækket. Ved middagstid opgav man videre fiskeri og sluttede konkurrencen, hvorefter resultatet kunne opgøres til, at Sportsfiskerforeningen for Slagelse og Omegn havde vundet pokal og de tre præmier for største fisk.
Fiskene var af en størrelse der normalt ryger ud igen på Øresund, idet Jes Hansen blev nr. 1 med torsk på 0,705 kg, Jørgen Christensen nr. 2 med torsk på 0,650 kg og Gert Hansen nr. 3 med torsk på 0,625 kg. De eneste torsk der kunne overholde mindstemålet på 38 cm, og det ringeste resultat nogensinde ved denne konkurrence, så det er altså ikke altid det er på Øresund stortorskene fanges.
|
| 21-01-2007, Slagelse vinder af bymatch mellem Køge, Sorø og Slagelse |
|
 [printer venlig side] | [tip en ven]
|
|