|
|
 |
| Vi vandt bymatchen 2008 |
 |
|
 |
| Skribent: Jørgen Christensen |
Udgivet: 27.02.2008 19:05 |
Vejrmeldingen lød på vindstyrke 11 – 12 fra vest, da en flok havfiskere fra Høng Sportsfiskerforening, Søværnets Sportsfiskerklub, Korsør og Slagelse Sportsfiskerforening, i søndags tørnede sammen i den årlige bymatch i havfiskeri på Øresund.
|
| 24-02-2008, Øresund, Torsk 12,000 kg, Jørgen Christensen |
| Trods kuling til storm i dagene forinden var skipper Lars Pryds på M/S ”Nadia” optimistisk, idet fangsterne i den senere tid var blevet stadig bedre, og det blev da også en fiskedag, som fangstmæssigt blev noget udover det sædvanlige.
Deltagerne var draget fra Vestsjælland ved firetiden om morgenen og stod klar på båden i Helsingør kl. 7.00, hvor kursen straks blev lagt mod fiskepladserne oppe nordpå.
Vi fiskede længere oppe end vi normalt gør derinde, næsten helt oppe ved ”Plakatsøjlen” og på ”Ørkenen”, og det var åbenbart, at det var her fiskene havde samlet sig i øjeblikket.
Fiskeriet startede, og trods søgangen kom fiskene over rælingen i pænt tempo. Flotte fisk i størrelsen 3 – 5 kg, med enkelte på 6 -7 kg. Så dukkede den første ”måler” op. Fin fisk på 10,9 kg. Der kom flere og i længere tid lå jeg selv på 1. pladsen med en torsk på lige ud 12 kg. Den var tæt på at blive slået et par gange, bl.a. af en fisk på 11,9 kg.
|
| 24-02-2008, Øresund, Torsk 19,500 kg/110,0 cm, Jes Hansen |
| Det skete da også efter et par timer, da Claus Sørensen fra Søværnet satte ny PR med en torsk på 13,2 kg. Slagelseforeningens formand Jes Hansen satte dog det hele på plads til sidst, idet han under stor jubel landede en torsk på ikke mindre end 19,5 kg. Et løft på hans tidligere rekord på 9,5 kg, hvilket udløste endnu en omgang til alle på båden, idet Claus allerede havde været omme i baglommen.
Kort efter denne fangst ebbede fiskeriet helt ud, og da der intet var sket i 2 timer enedes man op at slutte lidt før tid. Da havde alle også fanget fisk, og totalt blev der landet 80 – 90 pæne torsk.
Konkurrencen afgøres på den måde, at deltagerne på hvert hold kan indveje sin største fisk, og holdet med største samlede vægt er vinder. Selv om Slagelse Sportsfiskerforening manglede 2 mand havde de alligevel 44,7 kg på de 5 fisk og blev vinder af konkurrencen. Nr. 2 blev Høng Sportsfiskerforening med 42,0 kg, mens Søværnet sluttede med 31,3 kg. Det skal bemærkes at Søværnet manglede 3 mand ved denne konkurrence.
Største torsk blev som nævnt på 19,5 kg fanget af Jes Hansen. Nr. 2 Claus Sørensen med 13,2 kg og min egen på 12,0 kg. Herudover blev der fanget ”målere” på 11,9 – 11,0 og 10,9 kg. En herlig dag, hvor fiskeriet var næsten som ”i de gode gamle dage”, og en tur der blev afviklet i god stemning og med godt kammeratskab og med en skipper, som hele tiden var helt fremme i skoene for at finde fiskene. |
 [printer venlig side] | [tip en ven]
|
|
| Søg i nyheder og artikler |
|
 |
|
|
Søgemaskinen forsøger at finde sider, der indeholder alle de ord, der er indtastet i din søgning. Hvis det ikke giver noget resultat, forsøger den at finde sider, der indeholder et eller flere af ordene fra søgningen. |
 |
|
|
 |
 |
Henter billeder, vent venligst... 
|
|
 |
|